Find dine nye singleveninder her
Hvor går man hen og finder nye potentielle veninder som voksen? Når du deltager i "Venindegrupper for singlekvinder" bliver du sat sammen med en lille gruppe af andre singlekvinder i dit område efter fx alder eller interesser.
Når grupperne er sammensat, kan I frit aftale at mødes til fx cocktails, gåture eller en tur i byen. Det er helt op til jer i gruppen, hvordan gruppen udvikler sig.
Fælles for alle deltagerne er, at I har lyst til at opleve nye ting og udnytte byens muligheder sammen med andre, der har tid og frihed til at opleve sjove ting sammen.
Hvad er venindegrupper for singlekvinder?
Venindegrupper for singlekvinder er en nem måde at møde potentielle nye veninder, der også er singler og har den samme frihed som dig til at fx gå ture, se film i biografen eller tage en tur i byen og danse.
Du kan enten:
oprette din egen gruppe og finde potentielle veninder med samme interesser som dig - helt anonymt
eller du kan deltage i andres grupper, hvis der er en, der passer til dig.
Hvor er der venindegrupper for singlekvinder?
Der er pt. venindegrupper for singlekvinder i København og Aarhus. Andre byer kan komme til med tiden, så tilmeld dig endelig nyhedsbrevet.
Hvornår laver du venindegrupper igen?
Med jævne mellem, men det er svært at sige præcist.
Mit personlige energiniveau svinger, ligesom jeg også har et andet arbejde ved siden af at venindegrupper.
Dvs., at der er arrangementer, når det passer ind. Skriv dig op til nyhedsbrevet, så får du besked om nye muligheder som en af de første.
Hvem står bag Venindegrupper.dk?
Det gør jeg, jeg hedder Pïa Loulou. Min interesse for singlelivet startede i 2009, da jeg lavede et onlinemagasin for singler som min hovedopgave på Journalisthøjskole. Det viste sig, at der var rigtig mange singlekvinder som mig, der savnede singleveninder, fordi deres veninder i parforhold havde travlt med partner, hus, børn mm.
Udover at være uddannet journalist er jeg også coach med speciale i kærlighedsmønstre og sårbarhed, ligesom jeg er forfatter og har skrevet flere bøger for singlekvinder.
Hvorfor er Singlekvindernes Klub udelukkende for singlekvinder?
Klubben handler primært om at finde netværk/nye veninder. Nogen at følges med.
Mange af de singlekvinder, der tilmelder sig, har veninder i forvejen, men de oplever - ligesom jeg selv gjorde - at det er en speciel situation at være single. Derfor kan det være rart også at have veninder, der er også er singler. F.eks. til at tage på ferier med.
Kvinder i parforhold prioriterer tit ferie med partneren og evt. børn over veninderne.
Derfor kan det være lækkert at have et netværk af andre kvinder, der har den samme grad af frihed, man selv har.
Kontakt Venindegrupper.dk
Har du spørgsmål, kommentarer eller ideer - f.eks. til samarbejder - hører jeg meget gerne fra dig.
Skriv til mig på pia@venindegrupper.dk
Tlf: 2991 8701 (men skriv helst, da jeg tit har telefonen på lydløs.)